<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=2233467260228916&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Peter Roed-Nielsen bliver ny Service Manager & Solution Architect

Redaktionen Cegal forvandler komplekse IT-udfordringer til digitale succeshistorier. Et globalt teknologisk powerhouse med speciale i cloud og database.
05/09/2021 |

I Cegal oplever vi en stigende efterspørgsel efter Oracle kompetencer, og vi ser i langt højere grad et behov for centraliserede løsninger såsom specialiseret drift, overvågning og vedligeholdelse af hybride cloud-løsninger, databaser og forretningskritisk teknologi. 

Vi styrker derfor nu vores team med Peter Roed-Nielsen som ny Service Manager & Solution Architect. Med Peter ombord, er planen, at vi skal vokse endnu mere og vi vil fremadrettet arbejde hen imod at blive førende inden for Managed Services løsninger i Norden.

Christian Skytt, CEO for Cegal Danmark, er både stolt og glad for at kunne meddele, at Peter er blevet en del af teamet, og fortæller følgende:

Vi ser et stigende behov for flere dygtige kræfter i vores Managed Services team. Peter medbringer en bred og solid erfaring inden for Oracle, cloud og Managed Services. Peter har en fantastisk historik med at gøre en forskel for kunderne, skabe langsigtede samarbejder og sikre at kunderne får mest muligt ud af deres investeringer i Oracle. Mange af vores kunder er begyndt at vurdere deres sikkerhed omkring data, hvad de kan tåle at miste og hvor lang tid det kræver at komme i luften med systemet igen. Her kommer Peter til at løfte vores rådgivning omkring SLA, RPO og RTO. Derudover har Peter nogle interessante tanker, ideer og opskrifter på, hvordan vi afbalancerer dette med innovation, engagement og tilstedeværelse tæt på vores kunder.
Christian Skytt

Peter har et imponerende CV og kommer fra en stilling hos Trivadis, hvor han har siddet som Senior Konsulent de seneste seks år. Peter er en meget erfaren Oracle DBA med speciale i konsolidering, High Availability og Disaster Recovery. Desuden har Peter stor erfaring indenfor Service Management området.

Jeg ser frem til at blive en del af Cegal og det dygtige Managed Services team. Derudover glæder jeg mig til at arbejde med Cegal’s Managed Services løsning ’Basecare Discover’, som jeg mener er et rigtigt godt koncept, som gør det muligt for kunderne at koncentrere sig om deres kerneforretninger, mens vi tager os af deres Oracle databaser. Cegal er generelt også en virksomhed, som harmonerer godt med mine værdier omkring at passe godt på kunderne og opbygge nogle langvarige gode relationer. Mine kunder bruger mig ofte som ’trusted advisor’, hvorfor det er vigtigt for mig at være ansat et sted, hvor man ligesom jeg, er villig til at gå den ekstra mil og altid have kunden i fokus. Jeg ser virkelig frem til de nye muligheder, og jeg glæder mig til at sætte mit præg på Cegal.
fortæller Peter Roed-Nielsen, Service Manager & Solution Architect hos Cegal Danmark A/S.

 Peter startede hos Cegal Danmark A/S d. 1. maj 2021.

Læs mere om hvordan vi arbejder med Managed Services her >

Ønsker du en uforpligtende samtale med os?

Vi står klar til at hjælpe dig.

Relaterede artikler

Digitalisering Vedvarende Energi Cloud
SYSCO og Cegal fusionerer: Bliver en global teknologigigant...
Redaktionen Cegal forvandler komplekse...
arrow
Consultancy Cloud Business
Allan Thuesen er ny Manager for Data og Integration
Redaktionen Cegal forvandler komplekse...
arrow
Oracle Digitalisering Cloud
Cegal har flest Oracle Cloud-projekter i Norden
Redaktionen Cegal forvandler komplekse...
arrow