Nordens ledende Oracle-partner skifter navn til Cegal
Fusionen mellem Cegal og SYSCO føres ud i verden med nyt navn og nyt logo. Grundlaget er dermed lagt for at opbygge en førende, global teknologivirksomhed til energisektoren. Cegal ønsker at spille en nøglerolle i det grønne skifte.
I efteråret 2021 blev det kendt, at de to norske teknologivirksomheder Cegal og SYSCO fusionerede. Nu er et nyt brand på plads og navnet Cegal er valgt for vejen frem.
Visionen er at skabe en førende, global teknologivirksomhed, der vil være en stærk bidragyder i det grønne skifte for hele energiindustrien, fra olie og gas til vandkraft og andre vedvarende energikilder. Vi ønsker at fastholde og udbygge positionen som Nordens største Oracle-partner samt blive den førende leverandør af komplekse cloud-løsninger.
Vores nye profil understreger, at vi kommer til at spille en nøglerolle i det grønne skifte. Vi har valgt Cegal-navnet for at varetage virksomhedens lange traditioner i energisektoren.
Dagfinn Ringås, CEO i Cegal Group
Vi har skiftet navn og fået et nyt brand, men i stedet for masser af bla bla bla – tag et kig på vores nye brand video! Bør høres med lyd.
- Energiindustrien i Danmark har et stort behov for at levere energi på nye og bæredygtige måder. Transformationen af den internationale olie- og gassektor og skiftet mod vedvarende energikilder sker nu i et rasende tempo. Det grønne skifte betyder, at der investeres enorme summer i teknologi og det vil kræve en kombination af brancheforståelse og stærke tekniske kompetencer for at skabe succes.
Teknologi bliver stadig vigtigere i alle virksomheder. Moderne, cloudbaseret teknologi, der forenkler komplekse IT-løsninger, er nøglen til succes. Cegal og SYSCO har begge stor erfaring med digitalisering og modernisering af store danske virksomheder.
Vores ambition er, at vi skal være de stærkeste på vores tre kerneområder; services inden for database og cloud governance, data drevet strategi samt løsninger til energiindustrien. Sådan bliver vi en attraktiv bidragyder til at hjælpe danske virksomheder med deres digitale transformation.
Christian Skytt, CEO i Cegal Danmark.
- Cegal skal vokse, men vi skal beholde vores position i markedet, som det nære valg for vores kunder og dermed fokusere på vores fleksibilitet, tempoet og den flade struktur, med masser af energi og positivitet, som vi er kendt for at levere. Det er og skal altid være sjovt at gå på arbejde hos os, fortsætter Skytt.
Nye kunder og mange nye ansatte
Markedet har taget godt imod fusionen. Mange søger den nye teknologivirksomhed. I løbet af 2022 er Cegal på vej til at rekruttere over 200 nye medarbejdere, flere af dem i Danmark.
Både gamle og nye kunder omfavner Cegal. En af de kunder, der for nylig er kommet til, er den norske elbilsoperatør Easee, som lige nu har stor succes internationalt. Easee har en vision om at forme fremtidens elnet. Virksomheden valgte Cegal som sin IT-driftsleverandør, blandt andet på grund af ambitionen om at blive verdens førende teknologivirksomhed til energisektoren.
Med fusionen fik vi en teknologileverandør med fokus på løsninger til det grønne skifte i energibranchen. Vi glæder os til at blive bedre bekendt med, hvordan Cegal kan hjælpe os, og hvordan vi sammen kan udvikle løsninger til det grønne skifte, som er med til at forme fremtidens elnet.
Kjartan Tjessem Østrådt, IT Manager i Easee
Læs sagen: Med Cegal fik Easee en global teknologipartner for fremtiden >
SYSCO blev etableret i Haugesund i Norge i 2004 omtrent samme tidspunkt, som danske Basecare blev etableret. I 2018 blev Basecare opkøbt af SYSCO og skiftede herefter navn til SYSCO Danmark.
Siden starten har begge virksomheder hver især haft en stærk og profitabel vækst år efter år. Indtil nu har SYSCO koncernen været førende leverandør af teknologi og services til den norske energibranche samt Nordens førende Oracle-partner.
Cegal blev etableret i 2000 i Stavanger i Norge og er siden vokset stærkt både organisk og gennem opkøb. Cegal er etableret som en førende, global leverandør af teknologi og tjenester, især inden for olie- og gasindustrien.