Fra verdens første programmør til de førende tech-kvinder i Norden

Ada Lovelace regnes af mange som verdens første programmør. I dag, 200 år efter hun levede, udgør kvinder kun en lille andel af verdens programmører. Hvem var Ada, og hvordan kan vi få flere kvinder ind i tech-branchen?

Vi omgiver os med teknologi. Næsten uanset hvad vi laver, så ligger der teknologi bag. Hvad enten vi skal ringe, handle, betale, rejse, besøge lægen og så videre. Vi får sågar notifikationer om alt fra vejrtrækning til bevægelse fra vores apps.
 
Alligevel er kun hver tredje af dem, der arbejder i teknologibranchen, kvinder. Og andelen af kvinder, som udvikler disse løsninger, er endnu lavere. Og det til trods for, at Ada Lovelace betragtes som verdens første programmør.

Hvem var Ada Lovelace?

Lady Augusta Ada Byron King, grevinde af Lovelace, som var hendes fulde navn, blev født i England den 10. december 1815 og døde den 27. november 1852.
 
I leksika kan man læse, at matematikeren og databehandlerpionéren Ada «skrev maskininstruktioner til Charles Babbages The Analytical Engine, en mekanisk computer. Denne maskine blev aldrig færdiggjort, men de instruktioner, hun skrev, betyder, at hun af mange er anerkendt som den første dataprogrammør i historien».
 
Programmeringssproget Ada er opkaldt efter hende.

Lovelace og Babbage forsøgte at konstruere en mekanisk computer. Principperne for den logiske opbygning af maskinen svarer til meget af det, som ligger til grund for nutidens elektroniske computere, og Lovelace arbejdede primært med principper for programmering.

Den årlige Ada Lovelace Dag

I dag, lidt mere end 200 år siden Ada og Charles arbejdede sammen om The Analytical Engine, er der langt fra ligestilling mellem kønnene. Selv ikke i det ellers ligestillede Norden. Ifølge flere opgørelser er det kun 26 til 30 procent af computerjobs, der er beskæftiget af kvinder, på trods af det ironiske ved, at branchen blev opfundet af en kvinde.
 
 Historien om Ada understreger, at evnen til at arbejde analytisk ikke er bestemt af køn. Hendes geni banede vejen for den måde, databehandling fungerer på i dag. Det betyder, at vi bliver nødt til at kigge grundigt på de reelle årsager til denne kløft på tværs af branchen.
 
Journalisten Suw Charman-Anderson er blandt dem, der bekymrer sig om kvinders rolle i tech-industrien – og især at kvinder i teknologiverdenen længe var usynlige. Derfor tog hun i 2009 initiativet til den årlige Ada Lovelace Dag, som afholdes den anden tirsdag i oktober.
 
I dag er Ada Lovelace-dagen en verdensomspændende fejring af de succeser, som kvinder har opnået i STEM-industrien (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik). Dagen går ud på at øge profileringen af kvinder i STEM-industrien. Håbet er, at man derved kan bidrage til at skabe nye rollemodeller for kvinder over hele kloden. At det vil hjælpe med at få flere kvinder til at spille en rolle i STEM-sektorerne.
 
I 2018 blev The Ada Lovelace Institute stiftet af The Nuffield Foundation – i samarbejde med The Alan Turing Institute, The Royal Society, The British Academy, The Royal Statistical Society, The Wellcome Trust, Luminate, techUK og The Nuffield Council on Bioethics. Det er missionen hos The Ada Lovelace Institute at sikre, at data og kunstig intelligens virker for alle mennesker og samfund.

Mangfoldighed giver vækst

Cegal har i en årrække haft tocifret vækst i omsætningen og årlige salg for flere hundrede millioner kroner.

– En høj andel af kvinder og en mangfoldig medarbejderstab er en vigtig årsag til, at Cegal har haft solid vækst og succes i markedet,” siger Cegals koncernchef Dagfinn Ringås og fortsætter:

Vi ville ikke have opnået denne vækst uden vores dygtige og vidende teknologiske superhelte. Og uden mangfoldighed får vi ikke fat i disse superhelte. Succes kommer blandt andet af det, jeg kalder et gyldent miks af mangfoldighed.

Cegal-chefen siger, at det mangfoldige miks indebærer forskelligheder i køn, alder, erfaring, kulturel baggrund og personlighed. Det danner grundlaget for en dynamisk arbejdsmåde, som er positiv og skaber energi. Derfor har Cegal i de senere år arbejdet systematisk på at øge andelen af kvinder både blandt tech-medarbejderne og i ledelsen.

I år er mere end 30 procent af alle nyansættelser kvinder, og det er et strategisk mål, at virksomheden skal have en andel på 30 procent kvinder i 2025. Dette efterår bygger vi videre på dette mål ved at ansætte to nye kvinder i ledelsespositioner. Marianne Blikø fra Kongsberg Digital er blevet ansat som produktdirektør for energisektoren og vedvarende energi, og Celise Skaar er netop begyndt som ny Cegal-medarbejder og global bæredygtighedsleder.

Vi har også vores eget interne netværk, der fremmer kønsdiversitet, inklusion og lighed i vores organisation, inden for tech og i samfundet generelt.