Overgang til 15-minutters aflæsning, svingende elpriser, kapacitetstariffer, mere elproduktion fra uregulerbare vedvarende energikilder og flere sensorer koblet til internettet (IoT). Disse ændringer og mange flere gør, at energibranchen oversvømmes af data fra stadigt flere datakilder. Der genereres stadig mere data, og denne information skal opbevares sikkert, samtidig med at den skal deles og gøres tilgængelig for analyser og forretningssystemer. Derudover har stadigt flere aktører i energibranchen et ønske og behov for at arbejde med realtidsdata eller data i næsten realtid.
Norske Statnett stå som et konkret eksempel på vigtigheden af bedre datahåndtering. Statsforetagendet ønsker mere data og har et større behov for informationsdeling samt tilgængelighed af realtidsdata i forretningssystemerne. Statnett er operatør af transmissionsnettet og systemansvarlig i det norske elsystem. Statnett bygger, ejer og driver det centrale elnet og sørger for, at der altid er balance mellem forbrug og produktion, så alle har adgang til den nødvendige elektricitet. Med den øgede mængde variabel energi i nettet har Statnett et endnu større behov for god datakontrol. Som systemansvarlig kræver Statnett mere og bedre data fra producenterne, især fra vindkraftproducenterne, for at sikre balancen mellem produktion og forbrug.
Læs mere om hvordan Kafka sikrer stabilt dataflow hos Statnett her >
– Vi er nødt til at dele mere data. I dag er der for mange e-mails, telefonopkald og for lange dataoverførsler. Vi skal erstatte dette med bedre dataudveksling mellem forskellige aktører og systemer. Energibranchen investerer meget i elnettet uden at have undersøgt alternativerne grundigt nok, sagde Sigve Hamran, Information Technology Lead i Lnett, under Energibranchens IT-konference 2024.
Undersøgelsen afslører et tilbagevendende problem i branchen: data lagres på en fragmenteret måde. Informationen er spredt over forskellige systemer, i forskellige formater og på forskellige lagringsmedier. Dette gør det udfordrende at få et samlet overblik over dataene. Ovenstående forhindrer også selskaberne i at udnytte dataene effektivt.
Energiselskaberne opsummerer dataudfordringerne i tre punkter:
Læs blogindlæg: Sådan sikrer du din Data Capital: 6 afgørende aspekter >
Signe Marie Oland, UI- og produktudvikler hos Lede, har spillet en central rolle i udviklingen af WattApp, en onlinetjeneste, der giver information om netkapacitet til alle. Formålet med WattApp er at vejlede og forventningsstyre dem, der ønsker at tilslutte sig elnettet for at hente eller levere strøm. Datadeling er fundamentet for tjenesten, som får kapacitetstal fra Lede, Glitre, Tensio, Lnett, BKK og Elvia. Under Energibranchens IT-konference 2024 sagde Oland, at alle, både kunder og netselskaber, drager fordel af at dele data.
– Under udviklingen af WattApp stødte vi på tre udfordringer ved datadeling: tilladelse til at dele, vilje til at dele og evne til at dele. For at opnå effektiv deling skal ledelsen gå forrest og sætte datadeling på dagsordenen. Sådan afspejles det i kulturen og påvirker til sidst evnen til at dele. I dag ønsker de fleste at dele data, fordi man ser værdien af et fælles nationalt datasæt over netkapacitet, hvilket giver stor værdi for kunderne og dermed også stor værdi for netselskaberne, sagde Oland.
God og præcis brug af data og datadeling skaber effektivitetsgevinster, ikke kun for netselskaberne, men gennem hele værdikæden. Tidspunktet for elproduktion er afgørende for at ramme timerne med størst efterspørgsel og højeste pris. Vejrdata, vejranalyse og produktionsprofiler er vigtige, især når produktionen af elektricitet skal øges markant i fremtiden. Data kan anvendes til at lave præcise prognoser for elforbrug, produktion og markedssituationen – især ved at udnytte kunstig intelligens (AI) på store datamængder.
God datahåndtering er afgørende for at:
God datahåndtering kan skabe stor værdi på flere områder:
Ved at indsamle og analysere data kan maskiner og komponenter blive “smarte”. For eksempel kan man forlænge levetiden på transformatorer og vindmøller gennem optimeret brug og forudsigende vedligeholdelse baseret på dataanalyse. Man kan også få indsigt i, hvordan udstyr kan anvendes mere effektivt.
Godt grundlag for rapportering og dokumentation:
Der kommer løbende nye krav, regler og forskrifter, som kræver, at energiselskaberne har kontrol over deres data, f.eks. de nye regler for bæredygtighedsrapportering. Persondataloven og åbenhedsloven påvirker også energibranchen. Sidstnævnte kræver dokumentation (data) for oprindelsen af alle leverancer. Derudover er der strenge regler for håndtering af følsomme data i energisektoren.
På Energibranchens IT-konference 2024 fremhævede Sigve Hamran fra Lnett, at ældre systemer og teknisk gæld gør det vanskeligt og omkostningstungt at dele data, samtidig med at der er usikkerhed omkring datakvaliteten.
God datastrategi:
For at få succes i en branche, der i stigende grad drives af data, skal energiselskaberne udvikle helhedsorienterede strategier for datahåndtering, datadeling og dataanalyse. En god datainfrastruktur og effektive rutiner for datadeling skaber ikke kun operationelle forbedringer for den enkelte aktør, men åbner også for nye forretningsmuligheder og konkurrencemæssige fordele.
En veltilrettelagt datastrategi danner også fundamentet for bedre beslutningstagning og omkostningseffektivitet på tværs af branchen. Ved at prioritere datastrategi og implementere de rette løsninger står energibranchen bedre rustet til at imødekomme fremtidens udfordringer og muligheder – både dem, der opstår som følge af digital transformation, og dem, der kommer som en del af den grønne omstilling.