<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=2233467260228916&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Data er drivkraften - Mine 7 vigtigste indsigter fra de seneste konferencer

Dorte Møller Dorte has almost 25+ years of experience in the IT industry. Her focus is to get technology to develop companies. Dorte has a role in Cegal Danmark as Lead Customer Success Manager working with both customers and partners.
10/17/2024 |

Datasikkerhed er mere kritisk end nogensinde, og de seneste konferencer har afsløret nøgleindsigter i, hvor vigtige data er, hvilke udfordringer der er med data generelt set, og hvordan vi kan sikre vores data i en konstant udviklende digital verden.

1. Data som fundament for innovation

Efter at have deltaget i flere konferencer for nylig, står det klart, at data er nøglen til innovation. Uanset om vi taler om kunstig intelligens (AI), energioptimering eller digitalisering, begynder alt med et solidt datafundament. En bemærkelsesværdig statistik fra Gartner fangede min opmærksomhed:

90% af arbejdet i AI-projekter handler stadig om at få styr på adgang, rensning og validering af data.

Gartner

Dette understreger vigtigheden af at have styr på datahåndteringen fra starten.

2. Effektiv datadeling på tværs af sektorer

På tværs af sektorer er der et stigende fokus på at dele data mere effektivt. Koncepter som dataspace* og datahub i energisektoren redefinerer, hvordan vi ser på data – ikke længere som isolerede informationer, men som aktiver, der skal deles sikkert og effektivt. Det er essentielt, at vi udvikler sikre metoder til datadeling, så vi kan udnytte dataenes fulde potentiale uden at kompromittere sikkerheden.

*EU Dataspaces er et initiativ, der sigter mod at skabe et fælles europæisk dataområde, hvor data kan deles sikkert og effektivt på tværs af grænser og sektorer. Dette initiativ understøtter innovation ved at fremme en åben og interoperabel infrastruktur, der gør det muligt for virksomheder og offentlige institutioner at udveksle data under klare og sikre rammer. Ved at etablere standarder og retningslinjer for datahåndtering og -deling, søger EU Dataspaces at styrke den digitale økonomi og sikre, at Europa kan udnytte dataenes fulde potentiale til gavn for samfundet som helhed. 

3. Sektorkobling og fleksibilitetsydelser - om data i Energisektoren

En stor del af samtalen i energisektoren drejer sig om, hvordan vi kan forbinde sektorerne mere effektivt ved hjælp af data. Modeller som aggregatormodellen og tjenester som fleksibilitetsydelser viser potentialet i at integrere energi fra forskellige kilder.

Granuleret energioprindelse er et spændende koncept, hvor man kan spore energi fra produktion til forbrug helt ned på det granulerede niveau. Dette åbner op for nye muligheder inden for energioptimering og bæredygtighed.

4. Udfordringer i datasikkerhed og datacompliance

På sikkerhedsområdet står det klart, at vi stadig har en del udfordringer. Ifølge Gartner skyldes 99% af cloud-kompromitteringer fejlkonfigurationer.

Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan vi minimere konfigurationsdrift og fejlkonfigurationer og sørge for, at vi er compliant og sikre som standard? Løsninger som Security Score og multifaktorgodkendelse (MFA) kan reducere risikoen, men der er stadig et stort ansvar på organisationerne og de enkelte IT-medarbejderes kompetencer og rutiner.

5. God data governance er afgørende for innovationen og hastigheden

For at kunne navigere sikkert i den digitale verden er god data governance afgørende. Dette indebærer klare retningslinjer og processer for, hvordan data indsamles, opbevares og deles. En stærk data governance-struktur sikrer ikke kun compliance, men også, at innovation kan ske hurtigt og effektivt, uden at sikkerheden kompromitteres.

6. Fremtiden for datasikkerhed. Beskyt jeres Data Capital med "den største drage".

I en verden, hvor data er blevet en af de mest værdifulde ressourcer, er det afgørende, at både private og offentlige virksomheder betragter deres data som en form for kapital, der skal beskyttes med den største omhu. Tænk på data som en skat, der kræver en "stor drage" ved portene til virksomheden for at sikre det mod trusler.

Datasikkerhed er en konstant udfordring, men også et område med stor innovation. Vi ser konstant nye løsninger og teknologier, der kan hjælpe med at beskytte vores data bedre. Fremtiden for datasikkerhed ligger i at være proaktiv og integreret i alle aspekter af datahåndtering. Dette inkluderer alt fra avancerede krypteringsteknologier til automatiserede sikkerhedsprotokoller.

Læs mere om Hvordan sikre bedriftens data kapital her >

7. Tager vi data seriøst nok, har vi rammerne og sproget til at udnytte data?

En vigtig refleksion er, hvorvidt vi tager data seriøst nok og har de rette rammer og det rette sprog til at udnytte dataenes potentiale. Dette kræver en kulturel ændring, hvor data betragtes som en central ressource og ikke bare som en biprodukt.

For at sikre, at vi tager data seriøst nok, også i direktionen, er det nødvendigt, at ledelsen aktivt engagerer sig i data governance og datasikkerhed. Det kræver en strategisk tilgang, hvor data ikke blot ses som en teknisk udfordring, men som en integreret del af virksomhedens overordnede forretningsstrategi. Ved at prioritere datahåndtering på højeste niveau kan vi skabe en kultur, hvor data betragtes som en værdifuld ressource, der skal beskyttes og udnyttes optimalt. Dette vil ikke kun styrke vores evne til at innovere, men også sikre, at vi er rustet til at møde fremtidens udfordringer på en ansvarlig og effektiv måde.

Danmark er langt fremme med en af de mest digitaliserede offentlige sektorer i verden, men der er altid plads til forbedring. Teknologien er klar til at arbejde smartere til fordel for os alle, så måske er det tid til at række ud for en brainstorm og snak om data.

Relaterede artikler

Consultancy
Database og Data Capital Managed Services
Redaktionen Cegal forvandler komplekse...
arrow
Cybersikkerhedsmåneden: Hvem har styr på virksomhedens data?
Redaktionen Cegal forvandler komplekse...
arrow
Consultancy Blog
Kører din applikation på alle cylindre? Værdien af...
Redaktionen Cegal forvandler komplekse...
arrow