Cloud har ændret kundernes forventninger til os som partner og derfor er vores ekspertise inden for Oracle Cloud vigtigere end nogensinde før. For at kunne levere den rette ekspertise, er det vigtigt at lære de nye features inden for cloud-teknologierne at kende. Der sker meget i skyen - nye features, features bliver automatiseret og features bliver fjernet igen – netop derfor skal Oracle Cloud certificeringerne også fornyes hver 18. måned.
Heldigvis behøver vi i Cegal ikke at tvinge vores konsulenter til at følge med i udviklingen. De har nemlig selv en ide om, at man aldrig stopper med at uddanne sig.
Brian Carlsen er seniorkonsulent hos Cegal og har siden Oracle Cloud kom på markedet, investeret ekstremt meget tid i at forstå mulighederne og udfordringerne ved Oracle's cloud. Brian arbejder til hverdag med at migrere, integrere, drifte og vedligeholde cloudmiljøer for vores kunder.
”Jeg tog Oracle Cloud Infrastructure 2020 Certified Architect Professional, fordi jeg gerne vil forstå og lære de muligheder, der er i OCI – til hverdag arbejder man måske kun med 30%, men hvad med de resterende 70%? Jeg vil gerne kunne rådgive kunderne bedst muligt og dermed sørge for at de får den bedste løsning” fortæller Brian Carlsen.
Oracle Cloud Infrastructure 2020 Architect Professional certificeringen er det professionelle level af OCI Architect certificeringerne og fungerer som det næste kvalifikationsniveau for dem, der allerede har opnået en OCI Architect Associate-titel. Med denne nye certificering inden for Oracle Cloud kan Cegal i endnu højere grad tilbyde solid rådgivning omkring Oracle Cloud Infrastructure.
Jeg vil helt sikkert have nogle af de nye ting i baghovedet fremover, når jeg skal udarbejde løsninger over for kunderne. F.eks. er der pga. skyens fleksibilitet og cloud born services muligheder, som ikke findes on-prem,
fortæller Brian Carlsen.
”Det er vigtigt for os at Cegal er en virksomhed, hvor medarbejderne føler sig værdsat men hvor der samtidig er plads til selvudvikling. Nogle virksomheder er bange for at profilere deres medarbejdere, fordi de frygter, at de vil blive rekrutteret af konkurrenter. Hos Cegal er det modsat. Vi ønsker, at vores dygtige medarbejdere får synlighed, bygger deres personlige profiler og fremmer deres karriere ved at være en del af Cegal” fortæller Christian Skytt.
Læs også: SYSCO opnår Service Expertise på Oracle Database til Oracle Cloud
Læs også: SYSCO opnår Service Expertise i Oracle Cloud Platform Data Management