Ordbog | Cegal

VMware

Skrevet af Redaktionen | 16-02-2022 15:06:13
Hvad er VMware?

VMware, Inc. er en amerikansk cloud computing- og virtualiserings teknologivirksomhed med hovedkontor i Californien. VMware er verdens førende leverandør af virtualiseringssoftware og private cloud løsninger.

Har du nogensinde ønsket at køre flere operativsystemer på din pc på en enkel og sikker måde? Dette er præcis, hvad VMware kan. VMware er et softwareredskab som gør det muligt at benytte forskellige operativsystemer såsom Windows, Linux og Unix ved at installere et virtuelt operativsystem på dit nuværende operativsystem. Hvis man f.eks. har behov for at benytte et andet operativsystem end Windows, kan man ved hjælp af VMware tilføje et andet operativsystem uden at skulle afinstallere Windows på din computer.

VMware virtualiserer altså hardwarekomponenter såsom grafikkort, netværkskort og harddisks. For virksomheder er dette især nyttigt til konfiguration af flere serversystemer, hvis man gerne vil undgå at skulle købe separat hardware til hver af dem.

VMware baserer sine virtualiseringsteknologier på ”bare-metal”, hvilket betyder at de virtuelle maskiner kan tilgå hardware meget effektivt.

I maj 1999 lancerede VMware sit første softwareprodukt, kaldet VMware Workstation. To år senere, i 2001, kom de ind på servermarkedet ved at frigive VMware GSX Server og VMware ESX Server. I 2011 kom VMware ind på cloud computing markedet ved at frigive Cloud Foundry. Dette cloud computing system blev udviklet til at understøtte applikationer baseret på Java, Ruby on Rails, Sinatra og mere samt support til MySQL, MongoDB og andre databaser.

Cegal og VMware

Cegal benytter VMware til at forbedre ydeevnen hos vores kunder, da softwaren egner sig godt til moderne databehandling og garanterer virksomheder et højt niveau af sikkerhed, pålidelighed, effektivitet og funktionalitet.

Ydermere benytter Cegal sig også internt af VMware softwaren, når man skal køre flere virtuelle servere på samme underliggende hardware.