Ordbog | Cegal

DBA

Skrevet af Redaktionen | 14-02-2022 09:16:33
Hvad er en DBA?

En databaseadministrator eller en DBA er en IT-tekniker, som er ansvarlig for at lede eller udføre alle aktiviteter i forbindelse med opretholdelse af et succesfuldt databasemiljø.

Hvad er en DBA ansvarlig for?

En databaseadministrator (DBA) er ansvarlig for at designe, implementere, vedligeholde og overvåge en virksomheds databaser. Dette inkluderer at sikre, at databaserne er tilgængelige, sikre og effektive, samt at sikre, at dataene er korrekte og opdaterede.

Sikring af data

Rollen er essentiel, da databaserne ofte indeholder forretningskritiske data, som kan være afgørende for virksomhedens drift og succes. En DBA er ansvarlig for at sikre, at dataene er beskyttet mod tab og korruption, og at de kan gendannes i tilfælde af en katastrofe.

Optimering af databasen

DBA er også ansvarlig for at optimere databasernes ydeevne, så de kan håndtere den voksende mængde data og forespørgsler, som mange virksomheder står overfor.

En databaseadministrator er ekspert i databasesystemer, og opgaverne kan fx være:

• Implementering og konfiguration af databaser
• Databasedesign
• SQL-kodning
• Dataudtræk, transformation og indlæsning (ETL)
• Håndtering af testdata
• Problemløsning
• Dataintegritet
• Databasesikkerhed
• Optimering, backup og databasegendannelse

Et grundlæggende ansvar for næsten alle databaseadministratorer involverer installation af nye databaser og er det centrale kontaktpunkt, når det kommer til de databasesystemer, en organisation bruger.

Arbejder DBA'er både med databaser on-prem og i cloud?

Der er et stigende fokus på at kunne arbejde med cloud-baserede databaser, som kan give virksomhederne flere muligheder for skalering og fleksibilitet.

Selvom der er stigende tendenser til at bruge cloud-baserede databaser, vil man stadig have behov for en DBA, da det kræver specialiseret viden at administrere og optimere databaserne, uanset om de er on-prem eller i cloud.

En DBA vil stadig være ansvarlig for at sikre, at dataene er tilgængelige, sikre og effektive, samt at sikre, at dataene er korrekte og opdaterede i et cloud-miljø.

Flere forskellige varianter af DBA-rollen

Der findes mange forskellige typer databaseadministratorer. De mest almindelige typer DBA’er er dem, der udfører alle former for administration og datarelateret arbejde, men det er ikke ualmindeligt, at denne rolle også fokuserer på specifikke problemområder.

I større virksomheder er rollen normalt opdelt i separate jobtyper.
De forskellige typer omfatter:

• System DBA
• Databasearkitekt
• Database Analyst
• Applikations DBA
• Opgaveorienteret DBA
• Performance analytiker
• Data Warehouse administrator
• Cloud DBA

24/7 behov

Hvis en virksomhed bruger et databasesystem til forretningskritiske arbejdsopgaver, er det vigtigt at have en eller flere databaseadministratorer for at sikre, at applikationerne har en kontinuerlig, uafbrudt adgang til data. Er der behov for 24/7 drift, kræver det min. 3 der har kendskab til rollen som DBA.

En vigtig komponent i IT-afdelingen

Databaseadministration er uden tvivl en vigtig komponent i IT-miljøet for enhver virksomhed, som er afhængig af et eller flere databasesystemer. Uden tilsyn fra en DBA er det uundgåeligt, at applikations- og systemfejl, nedetid og forsinkelser vil forekomme. Sådanne problemer resulterer i driftsforstyrrelser, som kan påvirke omsætning, kundeoplevelse og omdømme negativt.

Er rollen under forandring?

Rollen har ændret sig over årene, som teknologi og forretningsbehov har ændret sig. I dag er der et større fokus på at sikre dataene mod cybertrusler som ransomware.

Derudover arbejdes der også i stigende grad med at implementere automatiserede værktøjer til at overvåge og administrere databaserne.

Cegal og DBA 

Cegal har et af Nordens største og stærkeste hold af DBA’er (DBA-teams), med fx mere end 50 DBA’er fordelt udover Danmark, Norge og Sverige inden for databaseteknologierne Oracle  Microsoft SQL, MongoDBMySQL, NoSQL.

Vores DBA’er overvåger, udfører vedligeholdelse, tuning og andre proaktive / forebyggende opgaver 24/7 for at sikre, at kundernes data bliver behandlet bedst muligt uden nedetid eller andre komplikationer. Vi varetager både rollerne fuldt ud for vores kunder eller i samarbejde som supplement til de(n) eksisterende DBA.

Vi holder giver råd om databaseløsninger der dækker kundens måske ændrede behov. Det kan være løsninger med behov for ekstra høj tilgængelighed,  licensoptimering, konsolidering- og moderninsering af databasemiljøet.

Læs om, hvordan vi arbejder med database og infrastruktur >

#MeetOurTeam – mød Børge der arbejder som DBA >

#MeetOurTeam – mød Kiran der arbejder som DBA >

#MeetOurTeam – mød Bjarne en af vores Microsoft SQL databasespecialister >