Ordbog | Cegal

Datamigrering

Skrevet af Redaktionen | 11-02-2022 15:52:52
Hvad er datamigrering?

Datamigrering er en proces, hvor man flytter store datamængder fra et sted til et andet. Sådanne flytninger foretages ofte på baggrund af en opgradering eller ved udskiftning af systemer. Man kan f.eks. flytte PC-filer til en ekstern harddisk som en simpel form for datamigrering, men mange migrationsprocesser kan være meget komplekse og tidskrævende.

Hvad bruges datamigrering til?

Datamigration bruges ofte til opdatering af virksomhedsteknologi, enten for at øge effektiviteten eller for at øge sikkerheden. Udskiftning af gamle systemer og opdatering af teknologi er en vigtig og uundgåelig del af den digitale moderne forretning.

For at lykkes med datamigrering, er det vigtigt at have en god strategi. Hvis man ikke har en ordentlig plan på forhånd, kan man risikere at miste data eller opleve nedetid, hvilket kan være meget kritisk for forretningen.

Her er blot et par ting, som man skal huske på, før man går i gang:

  • Forstå datakvaliteten – Tag et kig på den aktuelle datastatus – hvor følsomme er de, hvilket format har de, og ændrer migrationen på dette?
  • Sikkerhedskopiering – Skulle migrationen gå galt, er det vigtigt at vide, at alle data er sikre et sted og at man har en plan for recovery.
  • Tidsrammen – Datamigrering er ofte omfattende og kan tage lang tid. Når man f.eks. flytter jobdata, betyder det ofte, at mange påvirkes, og det kan være at man bliver nødt til at have et lukkevindue. Det kan derfor være smart at udføre migrationer i weekenden ift. nedetid. Man bør altid have en plan og ikke trykke på “start”, før man ved præcis, hvad man går i gang med.

Hvilke typer af datamigrering findes der?

Der findes flere typer af datamigrering til forskellige applikationer:

  • Lagringsoverførsel: Når data flyttes fra et lagringsformat til et andet, f.eks. ved digitalisering af papirarkiver til webopbevaring.
  • Programoverførsel: Når man går fra et program til et andet.
  • Databasemigrering: Når man flytter hele databasen til en ny placering, f.eks. ved at gå fra on-prem til skyen.
Cegal og datamigrering

I Cegal foretager vi f.eks. mange Oracle database migreringer fra on-prem server til Oracle Cloud. Dette kan både være en delmængde af en kundes databaser men også hele deres database farm. Derudover migrerer vi også andre databaser såsom PostgreSQL og MySQL.

Når en database flyttes og der udføres en datamigrering, er det op til kunden at afgøre om det er hele databasen, som skal flyttes eller kun en delmængde, da der kan være data som ikke længere er aktuelle. Ud fra den given situation, vælger Cegal den bedste datamigreringsmetode, som sikrer at data flyttes korrekt og at datakvaliteten ikke ændres ifm processen.

Datamigreringen foretages først af en kundes test system(er), for at teste migreringsmetoden samt for at måle hvor meget nedetid, der vil være ifm migreringen i produktion. Ved denne type migrering vil on-prem databasen fungere som fallback i tilfælde af at noget ikke går som planlagt.